Jeg har opdateret maraton siden med vores program frem mod Berlin/CPH half/Sydkystløbet til efteråret. Der kommer justeringer undervejs. Vi går lidt ned i grundtempo til ca. 5:15 eller lidt langsommere. Vi kommer i de næste 16 uger til også at arbejde meget med AT tempo, bakkeløb, teknikøvelser og lange mandagsture. Vi mødes i uge 25 til en snak om træning frem mod halv/helmaraton. Mødet vil være for jer som har målsætning om hurtigere halv- eller helmaraton tider til efteråret. Dato meldes ud snarest.

Man bør løbe ca. 4 gange om ugen og ca. 50-70 km om ugen for at løbe Berlin Marathon på under 3:25 eller CPH half på under 1:30. Dertil fokus på restitution, styrketræning, kost, teknik og søvn. Kom alt dette ned i gryden, så er jeg sikker på at I når jeres målsætninger:-)

Mandag 8/6 kl. 18:00
15 km. Opvarming 15 min i 5:15 efterfulgt af 20 min i 5:00 og 2 x 10 min i 4:45. Resten af turen hjem i 5:15

Onsdag 10/6 kl. 18.00
12 km med 4 x 4 min 4:30 løb samt bakketræning ved Ishøj og styrkeøvelser undervejs.

Fredag 12/6 kl. 16.30
12-15 km. Der løbes med hold 1 eller hold 3.

Søndag 14/6 kl. 09.00
12 km. Roligt tempo 5:15 med 3 x 7 min i MP eller HMP. Afslutning med teknikøvelser.

På vegne af træner-teamet
Thomas